Tidligere opdateringer
11/12-23 - Plan og lokalsamfundudvalgsmøde
Praksis arkitekter er vendt tilbage. De vil have dispensation fra de 4 principper der blev vedtaget. Først var det 8. Så var det 4. Og nu vil de have dispensation igen. Sagen nærmer sig en farce.
Alle stemte for (SF 1, S 2, V 1, LA 1), pånær Ib Knudsen (Ø) og Flemming Madsen (S). (Der til samme møde blev degraderet som næsteformand.
Se referat her: PLU 5/12-23
Sagen skal nu videre til Økonomi Udvalget (12/12) og senere Kommunalbestyrelsesmødet lige inden jul (19/12).
Note: Er du interesseret kan du scrolle ned til opdatering d. 4/2-23 og læse mere om hvordan du kan stille spørgsmål til en kommunalbestyrelsesmøde.
Note 2: *Der er et læserbrev i FAA, som respons på Baagøe og Rieber processen og developernes klager over 'for lang sagsbehandlingstid'. Rovdrift på fællesskabets gavebod
27/7-23 - Kommunalbestyrelsesmøde Byrådet har nu stemt for at droppe de 8 politisk vedtagne principper. Uden anden grund, end at ES ejendomme ikke ønsker dem, har administrationen været sat igang med at forberede nye kriterier. Det har resulteret i 4 nye kriterier + underpunkter. Væk er krav op opbrud i karreen mod Kullinggade - forbindelsen til vandet skæres af. Det går i retning af et fæstningsanlæg, hvor der kan betragtes ned på en ydmyg stiforbindelse på langs af vandet. Ligesom skærbæks sidste kollos på Jessens Mole 4. Området mellem punkthusene er trygt skærmet af for pøblen. Når der i de indkomne høringssvar er blevet krævet offentlig adgang, gælder det ikke blot mellem de fredede huse, men området som sådan og sammen hæng med kullinggade gennem karreen. Allerede fra start blev der mudret rundt - når det blev fundet fordelagtigt blev argumenter skudt til hjørne "det drejer sig om de fredede bygninger, den tager vi til den tid, nu snakker vi om punkthusene". Og så nu; "folk kræver offentlig adgang" og hvortil? "De fredede bygninger". Det skriger til himmels, og med asen og masen er vi med nysprog ala Kaptajn Napoleon + del & hersk, endt med det udspil der har været fra bygherres side fra start. Ta daa
Næste skridt er at Praksis arktikter kommer med det det endelige lokalplansforslag, der med den vedtagne udbygningsaftale skal i 6 ugers høring.
9/5-23 - 2. Plan og lokaludvalgsmøde Det skal besluttes om byggesagen, og dermed lokalplansændringen kan igangsættes. Se dagsorden her, PLU 9/5.
Der er ikke blevet ændret noget i skitseforslaget fra Praksis Arkitekter.
Der lægges op til at droppe de 8 vedtagne principper, fra sidste bygherre forsøgte sig. Plageri og fedteri betaler sig tyder det på...
Administrationen er blevet sat til at lave nye principper. De er angivet i sagsfremstillingen.
Her er en kommenteret gennemgang af de nye forslag administrationen kommer med. Sagsfremstilling PLU 9/5, kommenteret (Der er gule markeringer, og klikkes der på note symbolet, kommer kommentaren som der kan scrolles i).
Vi mener, i tråd med flere af de allerede indkomne høringssvar, ikke at de 8 principper overholdes i det eksisterende forslag. At lave nye principper, er ikke en måde at tilpasse et projekt.
Vi efterlyser større samarbejdsvillighed fra bygherres side. Indtil videre er det kun kulturministeren der modvilligt er blevet lyttet til - lokaldemokrati, politisk proces, høringer; alt er blevet ignoreret.
note vedr. fredning (som er det eneste der under pres er blevet anerkendt). FAA 14/2-18: Baagøe & Riber: Erik Skjærbæk trækker sig i tilfælde af fredning FAA 7/2-19
4/2-23 - 1. Plan og lokaludvalgsmøde De samlede høringssvar fra 1. høringsperiode er blevet samlet, og fremlagt for politikerne i Plan og lokalsamfundsudvalget.
Se dagsorden her PLU 7/2.
Se dokumenterne her.
Forhåbentligt bliver sagen løftet til kommunalbestyrelsen, og vil derfor blive udskudt til d. 28/2, og hvis ikke så ihvertfald kommunalbestyrelsesmødet i marts d. 28/3.
Høringssvarene er en gennemgående kritik af et projektforslag der ikke tager hensyn til kvarteret det placeres i, men mere Erik Skjærbæks formueforvaltning.
Den røde træbeklædning og prisbelønnede arkitekter kan ikke gøre op for fx manglende hensynstagen til politiske vedtagne principper, koter, ingen fredningsplan og finansiering, adgang, trafikregning til kommunen og bred bæredygtighed.
Og vigtigst af alt: DER ER ALLEREDE VEDTAGET 8 PRINCIPPER!
Plan- og lokalsamfundsudvalget har som oplæg til mødet været på 'fedtetur til Troense' og besøgt Praksis arkitekter, der gør deres ypperste for at presse processen hurtigst muligt videre, og køre investeringen hjem. Færdiggørelse af den politiske behandling og igangsættelse af den 8 ugers høringsperiode er en vigtig milepæl. Når det der til, er processen langt!
At sidde de høringssvar der kommer ind overhøring derefter er nemt, da det blot kan være politiske skøn. Så det er nu de lønnede rådgiver arbejder hårdest, og der er nu der kommer mindst muligt ud. Derfor er de kommende par uger ekstremt vigtige.
Det er nu der træffes en grundlæggende beslutning om man overhovedet vil det her og at knasterne langt hen ad vejen klappes af. Derefter er der bare at sidde lidt borgerhøringer overhørig...
Herfra skal lyde en opfordring til at politiker presses til at melde åbent og direkte ud, fremfor uld i mund. Ligeledes kunne en offentliggørelse af Praksis arkitekteres samarbejdsaftale også være interessant, men det er nok for meget at ønske sig.
Derfor skal der her endnu engang lyde en opfordring til at sprede ordet, finde sammen og danne handlingsnetværk. Måske arrangere fysiske møder, skriv i avisen, eller få avisen til at komme til jer via handling. Der sker kun noget, hvis processen aktivt formes.
Samtidig er kommunalbestyrelsesmøder vigtige, da der her vil være 30 minutters indledende spørgetid.
Her kan eksempelvis Plan- og Lokalsamfundsformanden forsøges afkræves uddybende svar. Ligeledes vil de enkelte partimedlemmer kunne redegøre for hvordan de ser dem selv og partilinjen i spørgsmål om fx. investorinteresser (højere, større, dyrere og eksklusivt) kontra fællesskabets interesser (åbent, beboersammensætning, give noget til byen, social- og klimamæssig bæredygtighed), fredningsfinansiering, trafikfinasiering, osv..)Her er "både og", "nu må vi se" "der skal nok komme en god løsning" ikke-svar, der i virkeligheden siger det hele - og dermed afslører uansvarlighed og manglende evne til at repræsentere fællesskabets interesser, imod enkeltpersoners businesscases.
Find allerede sammen nu og gør klar til spørgetid. Hvidbogen der er billag til PLU dagsordens d. 7/2, er oplagt at tage udgangspunkt i. Send evt. jeres ideer til spørgsmål til svendborgroedder@gaia.chat så kan der laves et tilgængeligt overblik, så de 30 min. bruges mest effektivt - og at alle relevante enkel-politikere fx kan få lov til at sige hvad de mener for åben mikrofon. (Vigtigst er altid at stille konkrete spørgsmål til navngivne politikere og evt. få dem til at give deres version af hvad partilinjen er).
Medlemmer er Plan- og lokalsamfundsudvalget (PLU) er:
Arne Ebsen (SF), formand
Flemming Madsen (S)
Torben Frost (S)
Pia Dam (S)
Ib Knudsen (Ø)
René Haahr (V)
Per Nykjær Jensen (V)
22/1-23 - 1. høringsfrist er overstået Der er indkommet 40 høringssvar i forhøringen. Det er vildt flot og tyder på en stigende opmærksomhed. På Baagøe og Riber grunden bliver det svært for developer og kommune i samspil at klappe hvad som helst af under radaren. Det lover godt for en fornuftigt, omsorgsfuld og langsigtet byudvikling.
Se de samlede indkomne høringssvar fra 1.runde her:
WOW, hvor er der mange gode høringssvar og pointer. Så smukt. Det brænder en tydelig kærlighed og respekt til byen og havnen igennem <3
Lad den energi sprede sig - det, og sammenhold, er vores styrke!
Nu venter vi på det endelige forslag færdiggøres af Erik Skjærbæks arktitekter, Praksis Tegnestue. Når det er færdigt, åbnes der op for den endelige høringsperiode. Det er der det gælder, og al krudt skal sættes ind for at politikerne kan sørge for at få nedfældet krav og rammer i lokalplanen, og at de fx ikke ignorer de 8 vedtagne principper vedtaget sidst Erik Skjærbæk forsøgte sig. Gode intentioner tæller ikke (se fx Søfartsskolen i Kogtved og adgangs langs kysten), Kun hvad der står i lokalplanen tæller - og der kommer ikke en løsning senere. Udover deltagelse i den netop overstået og den næste høringsperiode må der også lægges pres på hvor end man kan. Husk at developerne har betalt folk fuldtid til at få tingene igennem (Nogle gange resultatlønnede efter opnåede byggeretter)...
4/1-23 - Forsæt snakken og skriv et læserbrev
Høringsfristen er afsluttet. Planafdelingen vil nu indsamle de indkomneforslag. Til Plan- og lokalsamfundsudvalgs mødet d. 7/2 vil de blive drøftet.
Forhåbentligvis vil de derefter også blive sat på dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet (byrådsmødet) d. 28/2 kl.17 i Rådhussalen.
Til kommunalbestyrelsesmødet er alle velkomne til at møde op, og der er indlagt 30 min. til spørgsmål. Info. kommere senere.
Næste skridt?
I mellemtiden hermed en opfordring til at forsætte med at sammen snakke om hvad det er for et område, havn og by vi bor i, og hvordan den skal se ud i fremtiden. Men vigtigst at alt: hvordan skal det besluttes og hvem skal beslutte det?
Snak med hinanden, over middagsbordet, plankeværket eller bardisken.
Der kan sendes læserbreve og kronikker til Fyns Amts Avis på svendborg@faa.dk
Makslængden er 1500/5000 tegn. inkl. mellemrum! Igen her gælder det, selv det mindste pip er relevant og har betydning, og igen så er det ikke et krav at man formulerer sig som en arkitekt sendt i byen for en developer eller en noget - kald en spade for en spade og få din holdning eller følelse så klart igennem du kan. Så herfra en opfordring til ikke at holde sig tilbage.
Det er også altid tilladt at kontakte en politiker eller en partiforening, for at høre hvad de mener om sagen. Kontaktoplysninger er på kommunens hjemmeside og partiforeningernes ditto.
Har du/i sendt et læserbrev, så skriv til svendborgroedder@gaia.chat, så kan det komme op på siden her. Skriv generelt hvis der er noget der skal ud.
24/12-22 - Skriv et høringssvar
Baagøe og Riber grunden: Skriv et høringssvar i juleferien!
(hold Ctrl knappen nede og klik på links, de åbner i en ny fane i din browser)
Indhold:
Lidt baggrund Baagøe og Riber grunden (Kullinggade 29)
De politisk vedtagne kriterier for byggeri på grunden, som nu står for fald.
Baggrund og debat
Om lokalplanshøringer, opskrifter og eksempler.
Høringssvar til Baagøe og Rieber grunden (Under udarbejdelse)
Linkssamling til eventuel brug i høringssvar
1) Kulinggade 29
Grunden blev i 2016 købt af Erik Skjærbæk Ejendomme, og der blev straks ansøgt om at bygge boliger. Det igangsatte en fredningsproces og der blev opstillet politisk vedtagne kriterier for omdannelse af grunden.
ES Ejendomme pausede derefter processen, og opførte i mellemtiden hesteskoen på Jessens Mole. (Hvor der iøvrigt også blev lovet guld og grønne skove, for at få projektet igennem...)
Nu prøver de igen, og har denne gang hyret Praksis arkitekter til at sælge casen. Projektet, som det er fremlagt, bryder dog med flere af de 8 politisk vedtagne principper fra 2017, og der fremlægges ikke planer for den videre brug, finansiering og anvendelse af de nu fredede bygninger på grunden.
Der er derfor nu endnu engang brug for inputs til kommunen for at hjælpe dem til at stille krav til ES ejendomme om et projekt der tænkes ind i en sammenhæng og giver noget til hele kvarteret. Svendborg er en havneby og det skal komme os alle tilgode, ikke kun dem der skal have forrentet deres formue ved at bygge ejendomme.
2) Politiske kriterier
De politisk vedtagne kriterier fra 2017 (Tilgængelig i slidesshowet på høringssiden) LINK.
1. Mulighed for boliger og butikker i lokalplanområdets nordlige del-området i og omkring de eksisterende pakhuse.
Der er behov for finansiering før ibrugtagning kan ske. Der er ingen svar på hvordan den opgave vil løses. Ansvar og regning udskydes og der er risiko for at den tørres af på kommunen.
2. bevarelse af pakhusene
Der er ingen garantier for at pakhusene kan risikere at stå og forfalde ind til kommunen træder ind og bidrager med finansiering. Der skal defineres et klart ansvar og kriterier.
3. Bevarelse af den italienske villa
Samme som ovenstående.
4. Ny bebyggelse mod kullinggade må, oplevet fra kullinggade, ikke overstige 11,5 m.
Oplevelsen fra Kullinggade bliver markant mere end 11,5 m. Da de to bygninger placeret tilbageskudt fra Kullinggade vil ca. 15 m.
5. Der skal være mindst 1 pause i bebyggelsen langs Kullinggade for at skabe visuel forbindelse til vandet.
I forslaget er der ingen pause i karrén placeret langs Kullingade. Der er selvfølgelig en adskilles mellem den italienske villa og karrén, udgjort af en p-rampe ned til parkeringskælderen, men det er ikke en pause i bebyggelsen.
6 Nyt byggeri skal være med saddeltag
Saddeltag er historisk tag med 45 graders hældning. De angivne tage nærmere sig mere fladt tag, end saddeltag på flere af bygningerne.
7 Bygningshøjden på bygninger fastlægges til maks. Kote 18,7 m.
Her overskridres markant, op til 22,5 m.
8. Lokalplanen skal sikre offentlig adgang henover grunden mellem de bevaringsværdige bygninger til stiforbindelse i den blå kant i tidsrummet 6-23
Adgang og passage på grunden er af stor vigtighed og skal konkretseres i lokalplanen. Jessens mole (samme bygherre) og nu søffartsskolen, viser at det er kun hvad der står i lokalplanen der kan opretholdes. Gode fra bygherren intentioner er intet værd, tingene skal på papir.
3) Baggrund og debat
Mere info på Svendborg Kommunes hjemmeside, under høringer. Direkte link.
Den 5. december var der præsentation af projektet på rådhuset.
Her avisen artikel fra mødet. Link.
Opsummering af mødet på enhedslisten svendborgs hjemmeside, med mere konkret gennemgang af udvalgte punkter berørt på mødet. Link.
Links til læserbreve der kan rammesætte projektet, i en mere generel udviklingstendens (gentrificering) i de seneste års byggeboom.
Kronik Johan WK (Ø), Svendborg til salg? Link.
Udvalgsformand Arne Ebsens (SF) svar. Link.
Svar til Arne Ebsen. Link. - Forkortet udgave, bragt i avisen. Link.
4) Om lokalplanshøringer, opskrifter og eksempler.
Samling af de høringssvar der kom ind, sidst bygherren kom med et forslag til lokalplansændring. LINK.
Næste skridt er nu som sagt den igangværende høring. Der er brug for masser af høringssvar, og hvert indsendt svar tæller – ellers kører beslutningen bare afsted hurtige end vi kan nå at sige “ekspress behandling af byggesager”.
Der er brug for imputs som fx stiller kritiske spørgsmål. Eller påpeger konsekvenser. Svar fra hjertet, svar fra hjernen. Kloge, sigende, dybfølte, kritiske høringssvar. Med dine egne ord.
Hvad er det egentlig for en by, havn og kvarter vi gerne vil have? – høringssvar kan også opstille alternativer.
Én
linje er 100 gange bedre end ingenting. Det kan være din mening: Jeg
er imod, simpelthen fordi…
Det kan være et spørgsmål:
Hvordan kan det være, at…? Eller en kommentar: Jeg er flytter!
Her er et link omkring høringssvar generelt. Sådan laver du et godt høringssvar
5) Høringssvar til Baagøe og Rieber grunden (Under udarbejdelse)
Her er et høringssvar der er igang med at blive lavet om Baagøe og Riber grunden.
Brug det, så meget du vil!
(under udarbejdelse, kopier endelig)
Kopier det og send det ind i eget navn. Antallet af høringssvar betyder noget i sig selv, og alle er forpligtet til personligt svar.
Klip og udvælg i det
Lad dig inspirere
Tilføj og skriv videre
Skriv dit helt eget
Hjælp dine naboer, samlever, venner og butiksejere i området til at få sendt et afsted.
Skriv til politikere, udvælg evt. 3-4 politikere som du finder det relevant at gøre opmærksom på dine/ jeres indsigelser. Skriv evt. også til partiers lokalafdelinger, da der nogle steder er forskel på hvad baglandet mener, og deres repræsentant i kommunalbestyrelsen beslutter bag lukkede døre.
Se kontakt oplysninger på kommunens hjemmeside. LINK.
Skriv personligt og direkte. Vær ikke bange for at dit sprog ikke slår til, det er netop den frygt der spilles på når sådanne nogle processer skal køres igennem.
6) Linkssamling til eventuel brug i høringssvar
Samling af de høringssvar der kom ind, sidst bygherren kom med et forslag til lokalplansændring. LINK.
Praksisarkitekters præsentation af projektet. Tilgængelig på høringssiden. Direkte link til slides.
Slides fra borgermødet, bl.a. med forvaltningens anbefalinger, der både præsenterer de vedtage politiske kriterier og generelle sammenhænge for kvarteret. God fremstilling af konteksten, meget information kan hentes her. LÆS DEN Tilgængelig på høringssiden. LINK.
Strategiplaner fra Gehl Architechts. Gehl architechts blev hyret af kommunen til at lave strategiplaner for de potentialer der var i byen. De peger især på tværgående forbindelser mellem by og vand – overgangszoner. I den her kontekst er det fx relevant ift. Skattergade.
Publikation 1. Link.
Publikation 2. Link.
Kommunens igangværende projekt Blå Kant er også relevant, da der her fokuseres på adgangs til og langs kysten. Oplægget fra Praksis arkitekter fokuserer kun på den sydlige del af matriklen, hvor der umiddelbart kun vil blive en sti forbindelse langs kysten, og dermed ikke nogle ‘til kysten’, der skaber sammenhæng. Men generelt er der i den vedtagne Blå Kant flere fine retningslinjer, der kan holdes op i mod det nuværende forslag. Bemærk fx bebyggelsesprocenter og åbenhed.
Se mere på www.fremtidenshavn.dk > udviklingsplanen. LINK.
Bosætningsanalyse. Kommunen har udarbejdet en bosætningsanalyse der spørger de seneste 5 års tilflyttere hvorfor de flyttede til svendborg. Der kom mere end 600 svar!
Det er her tydeligt at det ikke er eksklusivt liberhaveri, men derimod kulturliv, billige lejligheder, mindre arbejdskrav osv.. der er afgørende. Hvordan passer et sådant projekt i det her? LINK.
Kommunens bosætningsstrategi. Der ønskes her mangfoldighed i boligudbudet. De almene boligselskaber er også klar, og kommunen kan kræve op til 25% almene boliger. Hvorfor skal det være eksklusive ejer og udlejningsboliger? En 2 værelses lejebolig på søfartsskolen koster 20.000 om måneden, en ejerlejlighed i jessens mole og gambøt havn over 10 mill. LINK.
Klimahandleplan 2022. Nærmest et helt kapitel for sig. Hvordan svarer projektforslaget på de handlinger der lægges op til i klimahandleplanen? Enormt stor betonforbrug, bygningsmasse der øget temperaturen, hvad med energiforbrug? Begrønning? LAR? Blå anlæg? LINK.
Den gældende kommuneplan, med overordnede udviklingskriterier. LINK.
24/12-22 - Er der hul igennem?
Kan i se det her?